Ries og Pedersen ApS udfører løbende badeværelsesrenoveringer bl.a. for boligforeningen DAB. Vi har stor erfaring i at arbejde i beboede lejligheder med hensyn til at begrænse støj-, støvgener mv.
Vi udfører med stor omhyggelighed flise og klinke-arbejde og kender alle facetter og variationer, som findes indenfor vådrum.
Total renoveringen af badeværelser bestod af alt murerarbejde såsom nedrivning af gamle installationer, ændring af kloak mv., opsætning af brusenichevægge, afretning og vandtætning samt opsætning af fliser og gulvklinker.
Boligerne var beboet under renoveringen, og vi stod for opstilling og drift af mobile toiletvogne til hver enkelt bolig.